Trangia - Det bedste kogesæt til friluftsfolk.
Trangia er en nærmest genial svensk opfindelse, det perfekte stormkøkken med to gryder, og en pande og en rigtig god vindskærm. Varmen kommer fra den medfølgende spritbrænder, men man kan også opgradere den ved at købe en gasbrænder til den, det har jeg til min Trangia, og det har jeg så absolut ikke fortrudt da den er betydelig hurtigere til at koge vand og lign, altså bare betydeligt mere effektivt.
Det tager cirka 10 minutter at koge en grydefuld vand med spritbrænderen og omkring 5 minutter med gasbrænderen.
Derudover er gasbrænderen meget nemmere at håndtere, man drejer blot på hanen for at justere flammen, hvor man på spritbrænderen skal dreje på det varme låg man lægger over flammen for at begrænse den.
Priserne på tragia grundsættet starter ved omkring 400 kroner
Type 27 er til en person
Type 25 er til to eller tre personer (man kan med lidt god vilje lave mad til 4 på et sæt)
Gasbrænderen koster omkring 300 kroner og kan absolut anbefales, især til vinterbrug da spritbrænderen ikke er ret effektiv når den er kold.
Bemærk dog at det ikke er tilladt at tage brandstof med i fly og at det derfor er en fordel at undersøge om det valgte brændstof kan skaffes på destinationen.
Generelt er sprit og engangsgasdåser med ventil til at skaffe i det meste af Norden, men kommer man længere ud i verden kan det nogen steder være et problem, her kan man så evt anvende en multifuelbrænder i stedet for, der findes også nogen lavet til at bygge ind i en trangia.
Spejder-Sport og Friluftsland forhandler Trangia og har normalt de fleste udgaver og tilbehør på lager.
Spejdere i Det Danske Spejderkorps får 10% rabat i Spejder-Sport.