Du er her: Udstyr til turen :: Sovepose

Sovepose

Herunder finder du en kort gennemgang af de forskellige typer soveposer og hvilke fordele og ulemper der er ved dem.

Søvnen er vital

Når man er på tur betyder en god nats søvn rigtig meget. Kroppen skal slappe af, hjernen koble lidt fra og dagens oplevelser skal bearbejdes i drømmeland.
Soveposen er her noget af det vigtiste, hvis man ikke kan holde varmen er det både svært at falde i søvn, og når man endelig falder i søvn ligger man ofte meget uroligt og får ikke en videre god søvn ud af det.
I sommerhalvåret betyder liggeunderlaget ikke lige så meget som om vinteren hvor man kan risikere at ligge på sne eller frossen jord.

Soveposer er en videnskab for sig.
Der findes dog som grundregel to forskellige typer soveposer, dem med dunfyld og dem med kunststoffyld, hvilket er beskrevet længere nede i teksten. Det kan ofte være en fordel at have mere end en sovepose, da en sovepose der er dejlig om sommeren ofte vil være alt for kold om vinteren, og omvendt, en vintersovepose vil ofte være for varm om sommeren.

Temperaturangivelser på soveposer

Dette kan være en jungle, men man kan dog gå ud fra at den temperatur der er angivet som komfort temperatur er en ganske god vejledning for hvilket temperaturområde soveposen er nogenlunde behagelig at ligge i, evt med thermoundertøj som suplement hvis man er kuldskær.

Ekstrem temperaturen der er angivet i soveposer er efter min erfaring den temperatur man kan overleve i soveposen, men ikke ligge synderligt behageligt i den.

Men det hele kommer an på hvilken person der ligger i posen, og hvor kuldskær personen er.
F.eks er jeg vant til at leve i en temperatur omkring 19-20 grader i min lejlighed året rundt, mens andre mener at jeg har det koldt her.
Sådan er folk jo så forskellige.

Materialer og størrelser

Dun:
Dun har den fordel at det varmer rigtig godt og ikke vejer ret meget.
Dog har en dunsovepose den meget væsentlige ulempe at den mister sin isolationsevne totalt hvis den bliver våd, dunene klasker simpelthen sammen i den og så kan det blive en meget kold fornøjelse at ligge i den.

Kunststoffyld:
De fleste soveposer på markedet idag er af typen med kunststoffyld da de er billigere at fremstille end dun, derudover har de kunstige fibre en næsten lige så god isolationsevne som dun, og de har den fordel at de ikke klasker helt sammen hvis de bliver våde. (dermed ikke sagt at de kan tåle vand i større mængder uden at det bliver ubehageligt at sove i dem)

Sommer/vintersovepose kontra helårssovepose:
Der kan være fordele ved kun at have en sovepose, man bliver ikke i tvivl om det nu er sommer eller vintersoveposen man skal have med i april måned hvor der er lovet godt vejr, men man har så heller ikke muligheden for at vælge at tage den lette sommersovepose med på vandring i juli måned hvor der måske er 23 grader alle dage og næsten tropeaktige nætter.

Men vælger man en helårssovepose kommer man i værste fald til at ligge dejligt behageligt forår og efterår, og derefter til at fryse om vinteren og have det alt for varmt som sommeren...

Har man derimod to forskellige soveposer, en med en relativ lav komforttemperatur, f.eks -10 eller -18 til vinterbrug, og en med en komfortemperatur på f.eks +5 grader til sommerbrug går man ikke helt galt i byen.

Personligt har jeg en Haglöfs Hotlite II som påstår at -18 skulle være dens ekstremtemperatur, hvilket også passer med min erfaring med den. Derudover har jeg en Caravan sovepose til sommerbrug som har en komforttemperatur på +7 grader.

Inderstof:
Derudover skal man være meget opmærksom på inderstoffet i soveposen.
Nogen har en nyloninderside som kan føles meget kold, andre har en behagelig polyesterinderside som føles lidt mindre kold at komme i.
Derudover klæber nylon også mere til kroppen hvis man sveder i det.

Fyld:
Soveposer med dupont hollowfill fiberfyld går man normalt ikke helt galt i byen med. Undgå altid soveposer med gennemgående syninger - De lukker kulde direkte ind.
Dunsoveposer vil jeg kun anbefale til de absolut mest ekstreme temperaturer, da de som sagt ikke er ret glade for vand.
Men prisen på de rigtig gode dunsoveposer til ekstremt brug starter omkring 3000 kroner, det i sig selv er en naturlig begrænsning.

Støvler i soveposen om vinteren?:
Endelig skal man bestemme om man har støvlerne stående i bunden af soveposen om natten når man sover for at holde dem varme, eller om de bare skal stå og fryse i teltet, da det har meget med hvor lang soveposen skal være.
Ellers skal soveposen ikke være alt for stor til personen da den så kan være svær at varme op.

Lagenpose

Med en lagenpose kan man både forbedre ens soveposes isolationsevne, samt skåne den da man ikke ligger direkte i den, men har en anden pose til at tage skidtet og svedet og hvad man nu ellers tager med ned i soveposen.

Der findes lagenposer i alle prislejer lige fra den billige bomuldslagenpose som er anbefalet til brug på vandrehjem og så op til de rigtig varme polartec fleecelagenposer som giver omkring 10 grader ekstra isolation, til en pris på ca. 500 kroner (havde en engang som desværre er forsvundet et sted)
De fåes både med og uden lynlås.

Køb af sovepose

Når du køber sovepose er det en god idé at sondere markedet først og se hvad der findes af mærker.

Du bør selvfølgelig også allerede her gøre op med dig selv hvad det er du vil med soveposen, er det en sommerpose, en helårspose eller en vinterpose til fjeldturen i Norge i februar måned.

Jeg har kun erfaring med de mere "kendte" mærkevarersoveposer, og ikke med mere "ukendte" mærker som de noname soveposer som byggemarkeder og bilka og lign. forhandler.

Ved at købe sovepose i en ordenligt friluftsbutik er der også en god chance for at få en god rådgivning af ekspedienten som måske tilmed også er friluftsfreak.